>GRØNSAGER<<
 
 
>rabarber
>asparges >salat >fennikel >bladselleri >stikkelsbær
>porrer
 
  På Skyttes gartneri har vi beskæftiget os med økologisk jordbrug i mere end 30 år og drevet eget økologisk gartneri i godt 20 år.
Mange eksperimenter er gjort gennem årene for at forsøge at nå de økologiske idealer, og vi synes selv vi er nået til en driftsform der tilgodeser både det helt nødvendige krav om alsidighed på et økologisk jordbrug samt en forenkling i afgrødevalget, der rent driftmæssigt giver nogle fordele.
Ved at bytte jord med to økologisk drevne kvægbrug opnår vi i fællesskab en alsidighed med mange forskellige afgrøder på markerne, samt køerne der afgræsser kløvergræsmarkerne og leverer staldgødning tils de mest krævende plantekulturer.
I kraft af dette samarbejde har vi nu i en årrække drevet et økologisk gartneri, hvor der udelukkende bliver anvendt økologisk gødning og hvor vores grøntsager indgår i et fælles sædskifte med de to andre gårde.
På Skyttes gartneri har vi valgt at koncentrere os om sommergrøntsager, hvilket betyder, at vi har en meget travl periode mens solen står højt på himlen, og så kan tage den lidt mere med ro når dagene bliver korte.
Vi har bevidst valgt de afgrøder til vores gartneri der kræver mange arbejdstimer og ikke er særlig rationaliseret i produktionen. Derfor har vi også forholdsvis mange ansatte i dyrkningssæsonen, hvilket er med til at opfylde vores ønske om at skabe en arbejdsplads med en vis social variation og udfordring.
Det er for os hele tiden en spændende opgave at løse de mange udfordringer der er ved at dyrke økologisk samt stræbe mod at levere de bedst mulige varer til forbrugerne. Vi har derfor gennem årene udført mange eksperimenter for at leve op til vores målsætninger.
SE INDSLAG FRA TV2 maj 2010