Rabarber stammer fra centralasien og er kendt i Danmark helt tilbage fra midten af 1700-tallet hvor planten blev brugt til medicinsk brug. Forskellige dele af rabarberplanten har indgået i dråber og droger mod skørbug, hoste, hjertebanken og smitsom feber. Helt op til 1945 kunne man købe et gigtmiddel der indeholdt udtræk af rabarber.

Det gule farvestof i rabarberroden blev i 1600-tallets England, anvendt til at farve den kvindelige adels hår ”gyldent som guld”, mens den jævne borger brugte det samme farvestof til sine uldklæder. Selv bladet har været brugt til foder og tobak.

Først omkring 1860 blev rabarberplanten almindelig i den danske bondens urtehaver, og er af mange betegnet som den første modeurt i danske haver

Helt op til vores tid har der eksisteret historier om rabarbers uheldige bivirkninger. Således er oxal-syreindholdet ofte blevet forbundet med nogle menneskers udvikling af galdesten, ligesom det er blevet sagt, at syren kunne være med til at afkalke skelettet.

Disse sammenhænge har det dog ikke været muligt at påvise.

Rabarber er ligeledes kommet i lidt uheldig lys, fordi den var en af de planter der nød godt af tidligere tiders nat-potte . En krævende plante som den er, blev den ofte tilført de mange næringsstoffer fra de menneskelige efterladenskaber.

Nutidens bro-kvarterer i København, Nørrebro, Vesterbro o.s.v. gik tidligere under navnet ”rabarberkvarterer”, fordi gartnere i 1800-tallet dyrkede grøntsager lige uden for den gamle bymur hvor disse kvarterer ligger idag.

Storbyens dagrenovation blev kørt direkte ud på arealerne med rabarberplanterne som voksede sig store og fede inden de skulle sælges til byens borgere få måneder senere.

Således foregår dyrkningen ikke i dag.

Tidligere var fokus først og fremmest rettet mod planternes udbytte, og det var især sorten ”Victoria”, der var kendt i danske haver og på gartnerier, som en meget yderig sort.

I dag er det afgørende at vægte farve, smag og indhold langt højere for at gøre denne, engang så brugte grøntsag, interessant for forbrugeren igen.

Af brugbare sorter kan nævnes ”Marshall Early Red”, ”Spangsbjerg”, ”Elmsfeuer” og ”Svendborg Vinrabarber”, som alle er gennemfarvet røde med en god smag og afballanceret syreindhold. Denne gruppe af røde rabarbersorter har i dagligtale ofte gået under det fælles navn ”Jordbær Rabarber”.

På vores gartneri har vi afprøvet flere forskellige sorter og fundet ”Svendborg Vinrabarber” mest interessant og sælger den nu som både friskvare og i vores forarbejdede produkter.
Rabarber er en staude som hos os vokser på samme mark 8-10 år. Efter denne periode begynder ukrudtet normalt at få overhånd. Derfor graves rodknoldene op, deles og flyttes til et nyt sted. Ukrudtet holdes nede ved gentagne harvninger tidligt forår og igen efter høstsæsonen fra midt i juli og sommeren ud.