Rabarber er forårets tidligste frilandsgrøntsag, og viser sine små røde knyttede blade frem af jorden allerede midt april. Det har i generationer været forbundet med sommerens komme at servere rabarbermarmelade i april – maj måned. Denne forfriskende smag af sommer ønsker vi at kunne tilbyde året rundt.

Skyttes rabarberprodukter

  • Friske vinrabarber
  • Rabarbersaft
  • Rabarberchutney
  • Rabarbermarmelade

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I et samarbejde med studerende på ”Suhrs seminarium” har vi udviklet en rabarber-kompot og en rabarber-chutney, der i konsistens, smag og farve lever op til vores ønsker.

Vores chutney og marmeladet bliver fremstillet af det lille firma „Vendsysselsk Grønlangkål” der med engagement og nænsom hånd også står for tapning af vores produkter. Alle ingredienser der bliver anvendt i produktionen er økologiske, bortset fra pektinen i kompotten.

Vores rabarbersaft er koldpresset af Nybro Frugtplantage på Fyn og der tilføjes blot vand og rørsukker.

Screen Shot 2014-02-28 at 3.59.40 PM

Marmelade

Sukker-konservering er kendt fra det 16. århundrede hvor det kom til Europa fra Vest Indien. Her havde man længe brugt sukkerrørets saft som konserveringsmiddel. Først med sukkerroens udbredelse i det 19. århundrede blev denne konserveringsform almindelig anvendt i Danmark.

Rabarberplanterne stod lige udenfor i en hver bondehave, og hvad var vel mere nærliggende end at gemme disse røde frugtagtige stængler i en sukkerlage til senere på året.
Således husker mange fra den ældre generation hvorledes bedstemors spisekammer var fyldt med rabarber-marmelade

I 1960’erne begyndte der for alvor at komme importfrugt i de første danske supermarkeder. Rabarber, der hidtil havde været et godt alternativ til frugt uden for sæsonen, blev stille og roligt fortrængt fra de danske spiseborde.

Vi ønsker med vores rabarber-marmelade at bære nogle gode gamle traditioner videre til nutidens forbrugere. Rabarber-marmeladden vækker minder fra bedstemors køkken sammen med den friske sommersmag fra vores røde vinrabarber

Chutney

Eddiker brugt som konserveringsmiddel er en gammel kendt teknik, som specielt har været populær i mange asiatiske lande. Her har man i århundreder  fremstillet chutney af både frugt og grøntsager.

I kolonitiden tog englænderne de bedste mad-traditioner med hjem til Europa, og både chutney og relish har længe vist at disse syrnede og ofte stærke fødevarer er populære i vor del af verden

Vi har med denne nye rabarber-chutney forsøgt at ramme en smag og styrke der passer til vores nordiske madtraditioner. Chutney er helt ny på det danske marked og er en stilfuld blanding af enkle orientalske krydderier og vinrabarber fra vores marker.

430686_253156404765738_1935499389_n

 

 

Rabarber

Rabarber (Rheum rhaponticum) hører til skedeknæfamilien ligesom ukrudtsarterne pileurt og skræppe.

Rabarber stammer fra centralasien og er kendt i Danmark helt tilbage fra midten af 1700-tallet hvor planten blev brugt til medicinsk brug. Forskellige dele af rabarberplanten har indgået i dråber og droger mod skørbug, hoste, hjertebanken og smitsom feber. Helt op til 1945 kunne man købe et gigtmiddel der indeholdt udtræk af rabarber.

Det gule farvestof i rabarberroden blev i 1600-tallets England, anvendt til at farve den kvindelige adels hår ”gyldent som guld”, mens den jævne borger brugte det samme farvestof til sine uldklæder. Selv bladet har været brugt til foder og tobak.

Først omkring 1860 blev rabarberplanten almindelig i den danske bondens urtehaver, og er af mange betegnet som den første modeurt i danske haver

Helt op til vores tid har der eksisteret historier om rabarbers uheldige bivirkninger. Således er oxal-syreindholdet ofte blevet forbundet med nogle menneskers udvikling af galdesten, ligesom det er blevet sagt, at syren kunne være med til at afkalke skelettet.

Disse sammenhænge har det dog ikke været muligt at påvise.

Rabarber er ligeledes kommet i lidt uheldig lys, fordi den var en af de planter der nød godt af tidligere tiders nat-potte . En krævende plante som den er, blev den ofte tilført de mange næringsstoffer fra de menneskelige efterladenskaber.

Nutidens bro-kvarterer i København, Nørrebro, Vesterbro o.s.v. gik tidligere under navnet ”rabarberkvarterer”, fordi gartnere i 1800-tallet dyrkede grøntsager lige uden for den gamle bymur hvor disse kvarterer ligger idag.

Storbyens dagrenovation blev kørt direkte ud på arealerne med rabarberplanterne som voksede sig store og fede inden de skulle sælges til byens borgere få måneder senere.

Således foregår dyrkningen ikke i dag.

20140509_160418 (1)

Rabarbersorter

Der findes over 70 forskellige rabarbersorter hvoraf blot en håndfuld af disse er interessante til nutidens marked.

Tidligere var fokus først og fremmest rettet mod planternes udbytte, og det var især sorten ”Victoria”, der var kendt i danske haver og på gartnerier, som en meget yderig sort.

I dag er det afgørende at vægte farve, smag og indhold langt højere for at gøre denne, engang så brugte grøntsag, interessant for forbrugeren igen.

Af brugbare sorter kan nævnes ”Marshall Early Red”, ”Spangsbjerg”, ”Elmsfeuer” og ”Svendborg Vinrabarber”, som alle er gennemfarvet røde med en god smag og afballanceret syreindhold. Denne gruppe af røde rabarbersorter har i dagligtale ofte gået under det fælles navn ”Jordbær Rabarber”.

På vores gartneri har vi afprøvet flere forskellige sorter og fundet ”Svendborg Vinrabarber” mest interessant og sælger den nu som både friskvare og i vores forarbejdede produkter.
Rabarber er en staude som hos os vokser på samme mark 8-10 år. Efter denne periode begynder ukrudtet normalt at få overhånd. Derfor graves rodknoldene op, deles og flyttes til et nyt sted. Ukrudtet holdes nede ved gentagne harvninger tidligt forår og igen efter høstsæsonen fra midt i juli og sommeren ud.

 

Screen Shot 2014-02-28 at 3.47.18 PM